Bliv blå spejder

Bliv blå spejder

Tør du sove i skoven - det gør vi!

Spejderliv

Spejder er, når du ligger i bivuakken, og et græsstrå kilder dig på næsen. Når du føler et kick, mens du rappeller ned af klippen, og når dig og vennerne kommer over målstregen i et natløb. Det er, når du klarer lidt mere, end du tror du kan, fordi din patrulje stoler på dig, og i støtter hinanden, til at gøre det umulige. Spejderliv er friluftsliv, og det er i naturen vi er i vores rette element, det er her vi sover, laver mad og udvikler os.

Vi bruger både kniv, sav og økse. Det er værktøjer som spejdere ikke kan leve uden, men vi lære hvordan de skal bruges, sikkert og effektivt. Bålet er spejderens komfur, og det er her vi lære madlavning som mor og far, måske aldrig har prøvet det. En spejder er beredt, altså klar til livets udfordringer uanset situationen. Spejderne lære tingene så det passer til deres alder, de små lære måske at sætte plaster på, og ringe 1-1-2. Mens de store spejdere lære at ligge kompres forbinding, og transportere på en båre.

Fremtidens ledere, starter måske som patruljeleder i en spejderpatrulje, for hos Grevespejderne er det børn der leder børn. Vi udvikler nemlig børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

 Spejdere på 6-8 år (Hvalpe)

 Bliver udfordret på deres sanser og kreativitet. De bruger en del tid på at synge, lege og fortælle historier. Naturen er deres lege- og læreplads, når de går på opdagelse i skoven, hvor de finder sjove og spændende dyr, dyrespor og planter og bygger huler i skoven. Her lærer de om naturen ved at lytte til, røre ved, se og smage på den.

 Spejdere på 8-10 år (Ulve)

 Bruger naturen som deres legeplads. De er meget udenfor og tager på små hytte- eller teltture, laver løb, arbejder med kort og kompas og øver sig i at binde knob og bruge kniv. De sjove og spændende opgaver bliver løst sammen i gruppen. Her er der fokus på, at de har et godt kammeratskab, og at det er sjovt, når de i fællesskab skal løse opgaver.

 Spejdere på 10-12 år (Ugler)

 Er meget aktive. De tager ofte på ture og prøver nye aktiviteter, hvor de lærer at værne om naturen og klare sig selv. De laver løb, sover i telt og laver selv mad over bål. De lærer også at håndtere en økse og rejse et telt alene. De 10-12-årige får mere ansvar og arbejder sammen i en patrulje. Patruljen er et team med fire til otte spejdere på samme alder, som laver ting sammen, holder sammen og bakker hinanden op, når det bliver lidt sejt. Patruljen arbejder selv med vejledning fra erfarne spejdere og ledere.

 For spejderne på 12-16 år

  Handler det om kammeratskabet og de sjove og udfordrende aktiviteter, som de laver sammen i patruljen. De tager på lejr, vandretur ved oppakning, adventurespejderløb, kanotur eller laver store byggeprojekter som rutschebaner af rafter. Spejderne bestemmer selv deres aktiviteter i patruljen. Det betyder, at alle har et ansvar for, at det er sjovt og udfordrende at være blå spejder.

 

Hvad koster det? 

Som spejder hos Grevespejderne skal du betale følgende:

Ved indmeldelse betales et engangsbeløb på 150kr., der dækker oprettelsesgebyrer samt kasket og tørklæde.

Kontingent betales kvartalsvis forud og udgør 250kr. 

Indmeldelsesgebyr og kontingent betales til gruppens konto. Der fremsendes vejledning til betaling af kontingent via gruppens kasserer. For at spare administration og gebyrer opfordrer vi forældrene til at tilmelde kontingentet som fast overførsel.

En weekendtur, starter fredag aften og slutter søndag eftermiddag, og koster 150 kr. Beløbet dækker forplejning, eventuelle aktiviteter samt transport, hvis ikke vi har kørelejlighed via forældre og ledere.

Den årlige sommerlejr varer ca. 1 uge, og afholdes med venligt og velvilligt tilskud fra vores udlejer Bøgehegnet afd. 1 og nabobebyggelsen Bøgehegnet afd. 2. Vi kan derfor holde prisen på 1.200 kr. inklusive lommepenge, uanset om lejren holdes i Danmark eller i udlandet.

Ønsker du eller dit barn at blive spejder, så kontakt os mail [at] grevespejderne [dot] dk. Vi mødes kl. 18.00 i Bøgehegnet 101, hver tirsdag og slutter igen kl. 19.30.

Velkommen

Vi håber allesammen at se dig til fantastiske oplevelser hos Grevespejderne.

Spejderhilsen

Grevespejderne